Lene: Nej, det er ikke mig på et surfbræt
 
Programmet denne side er lavet i, er så elskværdig at anbringe billeder der hvor det så er meningen at brugeren - mig, sagde hunden - skal indsætte hjemmestrikkede fotos i stedet. Den her gang har jeg valgt at lade billedforslaget stå, simpelthen fordi det er så himmelråbende malplaceret i forhold til den føles-som-17-minusgrader kulde der napper hundene i ørerne og puster fyringsolieregningen op på max. Hertil kommer at jeg, når jeg kigger på den veltrænede, solbrændte sylfide på billedet, har det som om hun og jeg må tilhøre forskellige arter. Jeg er så muligvis mere velegnet til overlevelse i et koldt klima ...
 
At være forfatter er per definition et stillesiddende erhverv. Det kræver simpelthen at man anbringer gluteus maximus på arbejdsstolen og holder den der i rigtig mange timer. For de fleste af os giver det ikke engang mening at cykle på arbejde, med mindre man da har anbragt motionscyklen foran computeren. Hmmmm .... det var måske en ide. Men indtil videre er det motionscenteret der må holde for, når kroppen skal trænes opså den kan holde til at sidde stille - for det er jo sært nok noget af det farligste man kan foretage sig her i livet.
 
I mellemtiden er stædige vintergækker begyndt at mase sig op af den stivfrosne jord, så det skal nok blive forår engang. Og måske endda også badedragtsvejr igen ...
Forfatterliv
tirsdag den 03. feb 2009