“Hvorfor kunne hun ikke bare sidde i sit samtalekøkken lave stempelkaffe og være lykkelig ligesom andre mennesker?”
Nina ville ønske hun kunne være mere ligeglad.Eller – måske ikke ligeglad. Hun ville egentlig bare gerne have sådan et klædeligt og civiliseret engagement, som hun kunne lægge fra sig når hun kom hjem til Morten og resten af familien, og som kunne rationaliseres og begrundes i saglige og smukke humanistiske vendinger. Lige nu følte hun sig mere som nogle af de der vilde kvinder fra Dyrenes Beskyttelse med knækstemme og manisk stirrende øjne. Desperat. Hun havde gode perioder, heldigvis, men hver gang hun troede at roen var permanent, kom der en Natasha og en Rina, eller en Zaide eller en Li Hua, og så var det hele ødelagt. Så skrabede virkeligheden igen mod hendes hud som sandpapir.
Når han var i godt humør, kaldte Morten kaldte hende sin lille adrenalinjunkie. Andre gange spurgte han om hun for fanden ikke kunne glemme andre folks børn et øjeblik, og i stedet tage sig lidt af sine egne.
Stor tak til Photos4U!
Ninas verden
Foto: Ole Bo Jensen/photos4u
Foto: Ole Bo Jensen/photos4u